Kan ikke sove – Lider du af søvnløshed?

Jeg kan ikke sove - Sådan bekæmper du søvnløshedSøvnløshed, også kaldet insomnia på latinsk, betyder “ingen søvn” og dækker over en manglende evne til at falde i søvn eller sove uforstyrret. Søvnløshed bruges også til at beskrive tilstanden når man vågner, uden at føle sig udhvilet. Kort sagt refererer søvnløshed til, at man ikke kan få den mængde søvn, der er nødvendig for at føle sig udhvilet. Jeg kan ikke sove – hvorfor? Og hvad gør jeg ved det? Disse spørgsmål har du sikkert stillet dig selv før. Bliv helt fri for din søvnløshed og sov godt, hver nat.

Problemer med at sove

Mange mennesker lider af søvnløshed. Det kan vise sig akut og vare op til et par dage, men kan også være kronisk og vare flere måneder, måske endda år. Når symptomerne viser sig i mere end en måned, anses det for at være kronisk. Over 30 procent af voksne oplever søvnløshed regelmæssigt, flere gange om året. Næsten 15 procent lider af kroniske søvnproblemer. Folk, der har svært ved at sove hver evig eneste nat uden undtagelser, er heldigvis sjældne tilfælde. De fleste oplever søvnløshed som en kronisk tilbagevendende ting, med søvnproblemer i et par nætter, efterfulgt af et par nætter med en tilstrækkelig mængde søvn. Herefter gentager problemet sig med at man ikke kan sove.

Hvis man ikke kan sove, skyldes det ofte en anden sygdom eller tilstand. Halvdelen af alle, der oplever søvnløshed, giver stress og bekymringer skylden. Er der tale om stress induceret søvnløshed, afhænger problemet i høj grad af hvor slem situationen er og hvor længe det har stået på. Nogle gange er det bestemte begivenheder, der har sat det i gang. Det kan være man har mistet en man elsker, sit job, sit ægteskab, eller har været udsat for en anden tragisk hændelse. Hvis man har høje forventninger og glæder sig meget til noget, f.eks. et bryllup eller en ferie, kan det forstyrre din søvn og give problemer med at falde i søvn eller sove uforstyrret. Søvnløshed forekommer også ved jetlag, skifteholdsarbejde eller ved andre større ændringer i døgnrytmen.

Kan ikke sove! Hvad skyldes mine søvnproblemer?

Har du problemer med at sove er det vigtigt, at du finder ud af, hvad den underliggende årsag er. Søvnløshed kan skyldes smerter, fordøjelsesproblemer eller andre søvnproblemer. Lider man af depression eller angst, kan det også være en indikator. Ofte kan søvnløshed forværre den underliggende årsag, da man ophober en træthed i kroppen, som gør én udmattet og ude af stand til at tænke klart. Hvis dine søvnproblemer skyldes en sygdomstilstand eller smerter, kan du spørge din læge til råds omkring hvilke smertestillende midler, der passer dig bedst.

Hvis dine søvnproblemer er begrænset til at falde i søvn, kan det være fordi det tidspunkt, du vælger at gå i seng på, ikke er synkroniseret med dit biologiske ur. De biologiske processer, som opretholder din søvn, er aktive hele natten. Bryder du denne cyklus med skiftende sengetider, kan kroppen have svært ved at tilpasse sig, og du ender med at ligge og stirre op i loftet og tænke åh gud, kan ikke sove igen!

Søvnløshed ses i langt højere grad hos kvinder og ældre. Det skyldes, at kvinder mister en del søvn i forbindelse med menstruation, graviditet og i overgangsalderen. Tilfældende af søvnproblemer stiger med alderen, men oftest skyldes søvnforstyrrelserne andre medicinske tilstande. Nogle typer medicin kan føre til søvnløshed. Nogle mennesker kan ikke sove på medicin mod:

  • Forkølelser og allergier
  • Højt blodtryk
  • Hjertesygdomme
  • Sygdom i skjoldbruskkirtlen
  • Prævention
  • Astma
  • Smertestillende medicin
  • Depression

Nogle søvnproblemer, såsom RLS og søvnapnø, kan også føre til søvnløshed.

Jeg kan ikke sove – men jeg skal!

Husk på, at søvn er ligeså vigtigt som kost og motion. Det er her kroppen restituerer og opbygger din krop. Hvis ikke du får sovet nok kan det resultere i træthed, depression, koncentrationsbesvær, sygdom og skader på dig selv eller andre, f.eks. i en bilulykke.

Symptomer på søvnløshed

  • Svært ved at falde i søvn
  • Hyppige opvågninger midt om natten
  • Svært ved at sove videre efter afbrudt søvn
  • Vågne op for tidligt om morgenen
  • Vågne uden at føle sig udhvilet
  • Træthed i dagstimerne
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritabilitet

Sidder du tilbage med tanken: kan ikke sove, hvad gør jeg ved det? Læs mere om behandling og sov godt.