Sov godt

Sov godtSov godt, uanset hvad dine søvnproblemer skyldes. Sammenhængende søvnrutiner og forbedrede sovevaner vil på længere sigt give dig bedre søvn, bedre helbred og bedre humør. Mange almindelige søvnproblemer kan afhjælpes gennem livsstilsændringer og bedre søvnhygiejne. Du vil blandt andet opleve, at din søvn gør dig mere udhvilet, hvis du starter med at motionere jævnligt og sikrer dig, at du ikke er stresset i hverdagen. Tricket er at eksperimentere og føre en dagbog over dine søvnmønstre. Find ud af, hvad der virker for dig og sov godt – hver nat. Her er nogle tips til, hvordan du kan forbedre din søvn.

Følg disse råd og sov godt om natten

  • Benyt kun soveværelset til at sove og have sex i, ikke se TV
  • Etabler rutiner, der involverer faste sengetider og regelmæssige vækninger
  • Spis og drik ikke for meget før sengetid og sov godt
  • Sikrer dig, at dit soveværelse er mørkt, køligt og behageligt
  • Undgå forstyrrende lyde. En blæser ved siden af sengen blokerer lyde udefra

Råd du bør følge i løbet af dagen

  • Skær ned på koffeinen eller undgå det helt, især om aftenen
  • Undgå alkohol og nikotin, specielt senere på dagen og om aftenen
  • Dyrk motion i løbet af dagen, dog ikke lige inden sengetid
  • Undgå den lokkende morfar eller middagslur
  • Sørg for at føre en dagbog over dine søvnmønstre og del den med din læge

Anskaf dig en ordentlig seng

Det siger sig selv, at ligger du ikke ordentligt, så sover du heller ikke godt. Dermed ikke sagt, at du skal ud og investere i en Hästens seng til over 100.000 kr. Du bør dog finde ud af, hvilken madras og topmadras, der passer til din kropstype. Den bedste måde at gøre det på, er ved at besøge en god møbelforretning, som sælger senge. Her kan du prøve de forskellige modeller og finde den helt rigtige seng for dig.

Tips til at finde den rette madras

Det er vigtigt, at den øverste del af rygsøjlen i nakken, er i nogenlunde lige linje med halebenet. Dette gøres ved, at du først ligger dig på siden. Din partner, eller den person du har med ude og kigge på sengen, sætter så sin pegefinger på rygradsknoglen i din nakke. Herefter tager personen sin anden hånd og holder den lige over buksekanten på din rygrad. På den måde kan man se, om rygraden har en lige linje. Hvis rygraden virker skæv, er det enten fordi madrassen er for hård eller for blød. Det er vigtigt at bemærke, om din skulder gør ondt, når du ligger på siden. Hvis det er tilfældet, er madrassen formentlig for hård.

Læg dig på ryggen og lad en anden person lægge sin håndflade på madrassen, og lad den glide ind under din lænd. Hvis hånden glider let ind under lænden, er madrassen fin. Er der modstand, er madrassen enten for hård eller for blød. Din vægt er med til at bestemme hårdheden af din madras. Jo mere du vejer, jo hårdere bør madrassen være. Er du for tung til en blød seng, vil numsen synke ned i madrassen og du vil lave et knæk med ryggen. Er du for let til en hård seng, vil du ofte vågne op med ondt i lænd og skulder. Sov godt med den rette madras.

Find den rigtige topmadras

Topmadrassen er en smagssag. Nogle kan lide at ligge på den rene madras, andre vil gerne have lidt ekstra polstring. Jeg foreslår en topmadras med ekstra fylde. Memory skum er en god ting, da det omslutter og støtter din krop fra hoved til tå. Sov godt med den rigtige topmadras.

Find en ordentlig pude

Du skal vælge din pude efter, om du ligger på siden, på ryggen eller på maven. Jeg vil anbefale en pude, der støtter nok til at du ikke falder igennem med hovedet, men som ikke er for høj til, at du får et knæk i nakken. Sov godt med en ordentlig pude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *